De 7 ID Principper: januar 2012 Arkiv

Indenfor ID arbejder vi bevidst med en række forandrings-processer, som ligger bag enhver psykologisk og spirituel udvikling.

Da jeg i midten af 1990-erne satte mig for at definere, hvad de fælles principper er for udvikling og forandring på tværs af ellers tilsyneladende forskellige retninger indenfor praktisk psykologi og spiritualitet, var det de nedenstående "forandringsprincipper", som synes at gå igen uanset divergerende teorier og metoder:

Bevidstgørelse:

Vi kan ikke ændre noget, vi ikke er bevidste om, så mere opmærksomhed er nødvendig.

Mønsterafbrydelse:

Opmærksomhed er ikke nok. Vi må afbryde vaner, destruktive tankebaner og reaktionsmønstre og bryde identifikationen med alt det, vi ikke er.

Re-orientering:

Når vi har brudt et mønster og ikke længere er identificeret med en bestemt form, skal vi orientere os i en ny virkelighed og finde nye måder at leve på.

Energi-balancering:

Udvikling handler også om at aflade overspænding og opbygge nok energi til at forøge bevidstheden.

Kompetenceudvikling:

Sommetider handler spirituel udvikling om at få nye færdigheder og kompetencer, så som f.eks. at lære at meditere, balancere sin energi etc.

Motivation:

Specielt når vi bryder ud af gamle roller, selvbilleder og vaner, får vi brug for mod til at turde bevæge os ud i det ukendte, og tro på at det kan lade sig gøre.

Integration:

Spirituel udvikling er også en healingsproces, hvor ellers udspaltede del af os skal integreres, og når vi har haft åbninger til vores dybeste menneskelige potentiale og haft dybe spirituelle erkendelser, skal de integreres i hverdagen.

Du kan læse meget mere om ID forandringsprincipperne i mine sidste to bøger:

"At vokse sammen, - udvikling og selvudvikling i parforholdet", Borgen2006.

"Coaching og kunsten at leve", Borgen 2006.

Ole Vadum Dahl


Kategorier

Sider

  • Integral filosofi
  • - De 5 integrale elementer
  • - 4 perspektiver på livet
  • - De basale tilstande
  • - Udviklingsstadier/niveauer
  • - Udviklingsområder
  • - Typer og udvikling
  • Integral livspraksis
  • - Krop og energi
  • - Følelser og skygge
  • - Tanker og sind
  • - Værdier og åndelighed
  • Integrale fagområder
  • - Integral psykoterapi
  • - Integral coaching
  • - Integral psykologi
  • - Integral spiritualitet
Integral Spiritualitet