februar 2012 Arkiv

Ken Wilbers teori om de 4 kvadranter er en meget praktisk og jordnær model til både at forstå spiritualitet og arbejde med spirituel udvikling på en meget holistisk og komplet måde.

Først vil jeg her kort give et overblik over modellen, og derefter vil jeg give nogle eksempler på, hvordan vi kan bruge Wilber's teori til at sikre os, at vi udfolder vores spirituelle liv og arbejder med spirituel udvikling på en balanceret måde.

Wilbers 4 vinkler på livet handler om følgende:

1. Kvadrant: Den subjektive og æstetiske vinkel på livet

Jeg og mig 1. person ental

Forholdet til "Mig", dvs. en bevidst forholden sig til, hvad "Jeg" tænker, føler, mærker, har brug for, og hvad der er værdigt, smukt og æstetisk for mig. Jeg er her i kontakt med mig selv.

2. Kvadrant: den sociale og moralske vinkel på livet

Vi og os 2. person flertal

Forholdet mellem "Os", "dig og mig", dvs. et personligt forhold, hvor "Vi" indlever os i og forholder os til "hinanden". Vi taler her med hinanden, svinger godt sammen, resonerer med hinanden, gør ting sammen osv.

3. Kvadrant: Den objektive og videnskabelige vinkel på livet

Ham, hende, den det 3. person ental

Forholdet til "Det/den" eller "Hun/hende, "han/ham", dvs. et "3. persons-forhold", hvor "vedkommende" forholder sig til en genstand, et fænomen eller en person på en mere fjern, udenforstående eller i nogle tilfælde neutral eller videnskabelig måde. Man taler her om den anden eller om sig selv i tredje person.

4. Kvadrant: Det kollektive og samfundsmæssige perspektiv på livet

Dem, de, deres 3. person flertal

Forholdet til "Dem", "De andre" etc., altså endnu større perspektiv på "andre", "folk", "samfundet", "kulturen", "de politiske" forhold osv., dvs. hvor "folk" forholder sig til noget udenfor sig selv i flertalsform eller som noget større kollektivt.

En firkantet forståelse af tilværelsen


Ken Wilber illustrerer de fire måder at forholde sig på som fire "kvadranter", hvor 1 og 2 er den personlige, interne side, og 3 og 4 er den mere upersonlige og eksterne side.
1 og 3 er entals-forhold, mens 2 og 4 er flertals-forhold. Se figuren.

1) Jeg - Mig
3) Han - hun, Det/den
2) Vi - Os
4) "De - Dem", ""

Derfor refererer Wilber typisk til de 4 kvadranter som:

1. Kvadrant: Upper left,
2. Kvadrant: Lower left,
3. Kvadrant: Upper right,
4. Kvadrant: Lower right.

Praktisk anvendelse af Wilber's kvadranter i forhold til spiritualitet

Hvordan er balancen mellem de 4 kvadranter i forhold til dit spirituelle liv?

4. Kvadrant:
Er dit spirituelle liv begrænset til et medlemskab af folkekirken, som du så i øvrigt kun kommer i til barnedåb, bryllup, begravelse eller den årlige julegudstjeneste?

3. Kvadrant:
Er spiritualitet noget du interesserer dig for på et mere filosofisk, videnskabeligt eller teoretisk plan?

Har du et psykisk "landkort", som du kan bruge til at orientere dig i den spirituelle dimension af tilværelsen og til at forstå de fænomener og faser, som en spirituel udviklingsproces indebærer?

2. Kvadrant:
Er spiritualitet noget socialt, hvor du indgår i en eller anden form for spirituelt fællesskab med andre?
Mediterer du sammen med andre, er du en del af en menighed eller et trosamfund, eller er spiritualitet noget, du har sammen med din kæreste eller familie?

Har du et personligt forhold til en spirituel mentor, til en religiøs skikkelse som Jesus, Buddha, Muhammed eller Moses, eller har du en oplevelse af et personligt forhold til Gud eller det guddommelige, hvor du oplever at være i direkte kontakt med det, der er spirituelt for dig?

1. Kvadrant:
Er din spiritualitet noget, du oplever inde i dig i form af meditative, bevidsthedsmæssige, religiøse eller andre subjektive oplevelser?

Gør du dig dine egne spirituelle erfaringer f.eks. gennem meditation, ritualer, yoga, kontemplativ bøn eller en anden form for spirituel praksis?

Udvikler du dig i spirituel forstand?

Ole Vadum DAhl

Hvad er det reaktive selv?

Det reaktive selv er det selvudviklings-niveau, hvor vi er identificeret med bestemte selvbilleder. Vi forstår os selv som tilstrækkelige, utilstrækkelige, kloge eller ikke så kloge, boglige eller praktiske, unge eller gamle, maskuline eller feminine, spændende eller kedelige, rigtige eller forkerte osv.

Fra det reaktive selv har vi med andre ord en mere eller mindre positiv selvforståelse.

Når jeg kalder det for "det reaktive" selv, er det fordi, vi her identificerer os med bestemte forestillinger om os selv, som vi ubevidst reagerer både følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt ud fra. Fra dette lag af os selv vælger vi ikke bevidst vores respons på en situation, men reagerer mere eller mindre refleksmæssigt på vores livssituation generelt og andre mennesker i særdeleshed.

Når vi fungerer fra det reaktive selv, forskanser vi os, - ofte uden selv at vide det, - bag en bestemt selvopfattelse og et bestemt "image" ud ad til. Selvbilledet fungerer på dette niveau som en ubevidst psykisk beskyttelses-mekanisme, uanset om selvforståelsen er positiv eller negativ. Vi præsenterer f.eks. et ansigt ud ad til som hjælpsomme og uselviske, for ikke at blive opfattet som egoister. Eller vi fastholder en opfattelse af os selv som betydningsfulde og noget særligt, for ikke at blive konfronteret med en underliggende oplevelse af at være betydningsløse.

Så det reaktive niveau er derfor også det emotionelle niveau af os, hvor vi vil være tilbøjelige til at kontrollere, manipulere, beskytte os selv og være påpasselige med eller sårbare overfor, hvordan andre mennesker opfatter os.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der hverken er meget frihed, kreativitet eller varig livskvalitet i at leve ud fra det reaktive selv.

Hvad er det kreative selv?

Det kreative selv er vores bevidste vilje. Det er det lag af bevidstheden, hvorfra vi holder hjertet varmt og hovedet koldt. Når vi fungerer ud fra det kreative bevidsthedsniveau reagerer vi ikke automatisk og refleksmæssigt som fra det reaktive selv. Vi forsvarer ikke bestemte selvbilleder men har en langt mere nuanceret selvopfattelse og kan derfor kreativt bruge mange forskellige sider af vores psyke. Det betyder også, at vi ikke har en masse investeret i, at andre skal opfatte os på en bestemt måde. Vi er fra det kreative bevidsthedsniveau villige til at "træde i karakter" og stå ved vores tanker, følelser og holdninger, også selv om det kan betyde, at andre mennesker måtte se skævt til os.

Hvor vores liv fra det reaktive bevidsthedsniveau som oftest er en reaktion på de ting, der sker omkring os, lever vi fra det kreative selv ud fra bevidste livsværdier og tager selv initiativ til at skabe det liv, som er værdigt, glædeligt og meningsfyldt for os. Det er derfor, jeg kalder det for "det kreative selv".

Når vi fungerer ud fra det kreative bevidsthedsniveau, er vi også opmærksomme på, at vores opfattelse af virkeligheden er subjektiv, og at det samme gælder andre menneskers virkelighedsopfattelse.

Fra det kreative selv erkender vi, at vi gennem vores måde at tænke, føle og handle på, i høj grad selv skaber det liv, vi lever. Vi ved eksempelvis, at vi selv er ansvarlige for hovedparten af de reaktioner, vi møder hos andre mennesker, eller de positive og negative resultater vi opnår både på det professionelle og det private plan. Derfor føler vi os fra det kreative bevidsthedsniveau ikke som ofre for omstændighederne, men tager aktivt del i at skabe det liv, som vi drømmer om.

Hvad er det essentielle selv?

Når jeg bruger udtrykket "det essentielle selv", taler jeg om vores dybeste individuelle identitet eller værenskerne, dvs. vores sjæl.

Min forståelse af mennesket er, at vi har en bevidsthedskerne, som er vores egentlige natur eller identitet. Det essentielle Selv eller sjælen, som jeg også kalder det, er den dybeste og oprindelige oplevelse af at "være", af "jeg er", som ikke er forbundet med nogen former for selvbilleder.

Når vi fungerer ud fra dette bevidsthedsniveau, erkender vi eksistentielt os selv som en intens, livfuld væren. Vi oplever vores sande væsen som ren bevidsthed, dvs. som åben, ubegrænset "formløs" tilstedeværelse.

Snart opleves nærværet som kærlighed, snart som fred og indre harmoni, og andre gange som en enorm klarhed og positiv kraft. Og andre gange igen kommer vores essentielle kerne til udtryk som glæde, en uendelig oplevelse af frihed eller en ordløs meningsfylde.

At være sig selv i denne dybeste essentielle forstand er en overordentlig tilfredsstillende og harmonisk tilstand, som overgår vores normale forestillinger om glæde og lykke.

Når vi har kontakt med dette lag af os selv, er hverken oplevelsen af kærlighed, glæde, frihed eller mening afhængigt af noget som helst udenfor os selv. Oplevelsen af livskvalitet er her ikke afhængig af en kæreste, en bestemt materiel status, et bestemt karriereforløb eller noget andet ydre.
Fra det essentielle lag af psyken er det i sig selv ekstatisk at være til.

En selvudviklingsproces betragtes altså indenfor ID-metoden som en bevægelse fra det reaktive selv til det kreative og videre til det essentielle selv.
F

Ole Vadum Dahl